Ny bæredygtighedsekspert søges


Vil du være med til at præge morgendagens byggerier i en mere bæredygtig retning og har du mod på at bidrage til et voksende kompetenceområde hos os? Så har vi en spændende ledig stilling til dig. Vi tilbyder en stilling, som du selv kan præge, i en virksomhed med spændende ambitioner og projekter, samt en unikt kollegialt sammenhold. Hos JL Engineering får du udvikling, udfordringer og verdens bedste kollegaer.   

Vi er rådgivende ingeniører med speciale inden for tekniske installationer, energi, indeklima, bæredygtighed og brand. Som vores nye bæredygtighedsekspert får du mulighed for at bidrage på mange forskellige projekter, og du får mulighed for udvikle nye kompetencer og samarbejde med fantastiske kollegaer på tværs af fagligheder. Vi har en flad organisationsstruktur, så du får rig mulighed for at få indflydelse på beslutninger og udvikling.

En hverdag med samarbejde, faglighed og udvikling

Din nye hverdag bliver præget af høj faglighed og kvalitet, samarbejde med kollegaer og udvikling af innovative løsninger på spændende projekter. Du vil komme til at arbejde med bæredygtige løsninger på tidens udfordringer i byggeriet og skal hjælpe både kollegaer og samarbejdspartnere med at finde de bedste løsninger. Det kan både være ifm. renovering af erhvervsejendomme eller nybyg af skoler – og alt derimellem.

Vi har ambitioner om at rykke meget mere på den bæredygtige dagsorden og screener fx vores projekter, så vi bliver endnu bedre til at identificere potentialer for grønne løsninger og præsentere dem for kunder og samarbejdspartnere. Vi håber, at du også kan bidrage til udviklingen af denne screening.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Rådgivning ifm. div. bæredygtighedstiltag i både nybyggeri og renovering.
  • Livscyklusvurderinger (LCA).
  • Rådgivning ifm. certificering af byggeri (fx DGNB, DGNB i drift, Svanemærkning mv.).
  • Projektering af energi- og indeklimaløsninger.
  • Intern screening af projekter for ”grønt” potentiale.

Nysgerrighed og grundighed som drive

Vi regner med, at du er nysgerrig og opsøgende af natur, og at du har en stor interesse for bæredygtige løsninger. Desuden forventer vi, at du er grundig og ambitiøs i dit arbejde, og sætter en ære i at lave løsninger i høj kvalitet. Vi forestiller os, at du har arbejdet med bæredygtighed og energi i byggeriet i nogle år og kan bidrage med relevante og konkrete erfaringer.

For at lykkes i stillingen, ser vi efter følgende kompetencer:

  • Relevant uddannelse inden for byggeri
  • 2 års erfaring med rådgivning inden for bæredygtighed i byggeriet.
  • Gerne erfaring fra rådgivende ingeniørvirksomhed.
  • Certificering inden for DGNB eller lignende – eller mulighed for at blive det.

En sjov og udfordrende hverdag

Du vil blive en vigtig del af et centralt forretningsområde i virksomheden, hvor du hurtigt vil få ansvar og opgaver, som passer til dine kvalifikationer og ambitioner. Vi er en mindre virksomhed med en flad struktur og højt til loftet, hvor du nemt falder på plads og bliver en del af holdet. Vi har det sjovt sammen og sætter udviklingen højt. Vi sætter handling bag ord, og du vil få alle muligheder for kurser og efteruddannelse,

Lyder vores ledige stilling som bæredygtighedsekspert interessant? Så send os en ansøgning i dag. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter hurtigst muligt – men venter på den rette.

Send din ansøgning til Karina Kristiansen på kak@jl-eng.dk

Læs mere om JL Engineering på www.jl-eng.dk.

Vi leder efter én med følgende kompetencer:

  • Uddannet inden for byggeri.
  • 2 års relevant og konkret erfaring fra lignende stilling – gerne i rådgivende ingeniørfirma.
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Godt humør og positiv indstilling.
  • Kan tænke ud af boksen og trives med problemløsning.
  • Du forstår vigtigheden af deadlines.

Sådan er vores hverdag:

  • Fokus på kvalitet.
  • Samarbejde og sparring.
  • Åben organisering og flad struktur.
  • Kort vej fra idé til handling.
  • Ansvar og frihed.
  • Godt sammenhold og høje grin.

Vi tilbyder dig:

  • Faglig udfordring og gode udviklingsmuligheder.
  • Sociale arrangementer og studieture.
  • Stor fleksibilitet ift. arbejdstidspunkt.
  • En lønpakke, der svarer til kvalifikationer.
  • En uformel omgangsform.

Vores placering:

Vi holder til i ny-istandsatte kontorer i Brøndby, tæt på både motorvej og S-tog. Der er altså nem adgang fra både København, omegn og resten af Sjælland. Vores lyse kontorer har alle de moderne løsninger, vi også hjælper andre med at installere, ligesom vi har de faciliteter, bekvemmeligheder og forsyninger, som skal til i løbet af en god arbejdsdag.

Ansøgning og opstart

Send en kort, motiveret ansøgning og CV til Karina Kristiansen. Opstart er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige. Send til kak@jl-eng.dk.

Vi går op i at have det sjovt sammen – og så er det bare ekstra fedt, når vi kan støtte et godt formål. Derfor støtter vi fodboldtrøjefredag.

Læs mere her

Vi samarbejder og sparrer om løsningerne i hverdagen, så vi sikrer en høj kvalitet og vidensdeling.

Læs mere her

Vi arbejder på nogle af de mest komplekse og interessante projekter i branchen, og vi får mulighed for at samarbejde med de sejeste aktører.

Læs mere her