Skip to main content

Brandteknisk rådgivning


JL Engineering tilbyder kvalificeret brandrådgivning indenfor alle typer byggeri i brandklasse 2, herunder både nybyg, ombygninger, renovering og lovliggørelser.

Med JL Engineering som brandrådgiver får du kvalificeret brandrådgivning af erfarne medarbejdere, som har fokus på kvalitet og som følger med udviklingen indenfor brandsikring og den nyeste lovgivning. JL Engineering er med hele vejen, fra de første ideer til projektet og hele vejen frem til ibrugtagning, så der sikres en designproces hvor brandsikkerhed lever op til myndighedskrav i forenelighed med bygherres ønsker. For os er fleksibilitet, funktionalitet og fremtidssikring i anvendelsesmuligheder i højsædet.

Vi leverer certificeret brandrådgivning i alle faser af byggeriet herunder design, projektering og udførelse.

Certificeret brandrådgiver

I JL Engineering er vi fire brandrådgivere, herunder tre brandrådgivere certificeret til brandklasse 2. Vi rådgiver om brandsikring i alle typer af projekter små som store.

Vores brandrådgivere har en bred erfaring inde for bl.a. etageboligbyggeri, kontorbygninger, hoteller samt offentlige byggerier som daginstitutioner, plejeinstitutioner og skoler.

Vores brandrådgivere holder løbende deres kompetencer vedlige i form af kurser og efteruddannelse, så de kan yde kvalificeret rådgivning, og altid er opdaterede på nyeste lovgivning. Desuden pågår uddannelse, så vi opnår rådgivere i BK3-4.

Brandteknisk dokumentation

JL Engineering rådgiver inde for alle discipliner af brandteknisk rådgivning herunder udarbejdelse af brandteknisk dokumentation for alle typer af byggeri. 

De nødvendige brandtekniske dokumenter, som skal foreligge i forbindelse med en byggesag i henhold til gældende lovgivning er oplistet nedenfor. De oplistede dokumenter kan afhængigt af den konkrete byggesag være kortere eller længere alt efter byggesagens kompleksitet. Afhængigt af sagstypen kan nogle af de nedenstående dokumenter sammenskrives fx ved mindre ombygnings- og renoveringssager. 

Vi udarbejder alt relevant dokumentation til ansøgning om byggetilladelse og ibrugtagning i brandklasse 2 herunder: 

  • Starterklæring og sluterklæring 
  • Indplacering i brandklasse 
  • Erklæring om byggeriet er indsatstaktisk traditionelt
  • Brandstrategi og brandteknisk redegørelse 
  • Funktionsbeskrivelse af brandtekniske tiltag
  • Brandplaner og situationsplaner
  • Pladsfordelingsplaner og evakueringsplaner
  • Drift-. Kontrol og vedligeholdelsesplaner, skræddersyet den enkelte virksomhed og kunde
  • Brandtekniske kontrolplaner og rapporter for design, projektering og udførelse

Derudover udfører vi også besigtigelser og brandteknisk bygningsgennemgang

Vi anbefaler at få en brandrådgiver ind tidligt i projektet for at få kortlagt eventuelle udfordringer og løsninger herpå. Når brandrådgiveren involveres tidligt i projektet, vil det ofte betyde en brandteknisk løsning der er mere fleksibel og myndighedsprocessen kan derved forløbe gnidningsfrit. 

Kontakt JL Engineering i dag og få hjælp til brandteknisk rådgivning

JL Engineering er rådgivende ingeniører med speciale inden for tekniske installationerenergirenoveringindeklima og bæredygtighed med hovedkontor i Brøndby.

Vi arbejder på hele Sjælland og kan hjælpe med både små og store projekter. Hos os får I personlig og professionel rådgivning, så vi sammen kan finde den brandteknisk rådgivning, der passer jer. Vi hjælper fra start til slut med jeres projekter, hvor vi også kan inddrage andre fagligheder (f.eks. arkitekter) efter behov. 

Kontakt os i dag for at få brandteknisk rådgivning.

Kontakt os