Skip to main content

Livscyklusvurdering


Livscyklusvurdering (LCA) er en systematisk tilgang til at evaluere den miljømæssige påvirkning af et produkt eller en tjeneste i løbet af dets livscyklus, fra råstofudvinding til bortskaffelse. En LCA vurderer de forskellige faser i et produkts livscyklus og identificerer og kvantificerer de forskellige miljømæssige påvirkninger, såsom energiforbrug, ressourceforbrug, emissioner til luft og vand og affaldshåndtering, udtrykt ved en CO2-belastning.

Når det kommer til bygge- og anlægssektoren, er der en række miljømæssige udfordringer. Det er en sektor, der bruger enorme mængder af ressourcer og energi og er en betydelig kilde til CO2-udledning. En LCA-beregning er derfor en vigtig metode til at identificere og reducere de miljømæssige konsekvenser af bygge- og anlægsaktiviteter.

Hvad er LCA?

LCA-analysen tager udgangspunkt i forskellige miljømæssige faktorer, såsom drivhusgasemissioner, ressourceforbrug, affaldsproduktion, luftforurening og vandforbrug. Disse faktorer kan vurderes på forskellige niveauer, herunder globalt, regionalt eller lokalt, afhængigt af formålet med LCA-analysen.

LCA tager udgangspunkt i, at ethvert bygge- og anlægsprojekt gennemlever fem faser i løbet af dets livscyklus. Den første fase er produktionen, hvor råmaterialer transformeres til byggematerialer. Det inkluderer alt fra minedrift til produktion af cement og stål. Den næste fase er selve byggeprocessen, som inkluderer alt transport og udførelse på byggepladsen. Dog inkluderes byggeprocessen ikke i BR18s dokumentation for LCA.

Brugsfasen er den tredje fase og den periode, hvor bygningen eller anlægget faktisk bliver brugt. Det er her, hvor der kan være energiforbrug og løbende udskiftninger. Fjerde fase er slutningen af livscyklussen, hvor bygningen eller anlægget bliver nedrevet, og affaldet håndteres og bortskaffes. Den sidste fase, potentialet for genanvendelse, er ikke inkluderet i LCA for byggeri på nuværende tidspunkt.

LCA-analyse giver en unik mulighed for at identificere miljømæssige udfordringer tidligt i produktets livscyklus, og kan hjælpe med at træffe beslutninger i forbindelse med bæredygtigt byggeri, der kan reducere miljøpåvirkningen. 

LCA-analyse kan hjælpe jer med at træffe mere informerede beslutninger omkring bæredygtigt byggeri og reducere miljøpåvirkningen for jeres projekt. Foruden at der er lovkrav om LCA-beregninger fra 2023, vil I kunne tage ansvar for en mere bæredygtig fremtid, ved at lave en LCA-analyse som en integreret del af jeres planlægningsproces. Hos JL Engineering står vi klar til at rådgive jer om hvordan jeres byggeri kan foregå så bæredygtigt som muligt. 

Fordele ved LCA

Livscyklusvurdering (LCA) er en vigtig metode til at evaluere miljømæssige påvirkninger af produkter, processer eller aktiviteter gennem hele bygningens livscyklus. Ved at evaluere hele livscyklussen kan analysen hjælpe med at identificere problematiske områder og faser, som kan have stor miljømæssig påvirkning. Det kan hjælpe virksomheder med at fokusere deres indsats på at forbedre disse områder.

LCA-analyser kan hjælpe virksomheder med at identificere områder med høje omkostninger i produktions- og leveringsprocesserne. Ved at optimere processerne kan virksomheder reducere deres omkostninger og forbedre deres rentabilitet.

Hos JL Engineering er vi specialiserede i at udføre LCA-analyser. Vi har ekspertise i at vurdere miljøpåvirkningen af forskellige materialer og konstruktioner og kan hjælpe dig med at vælge den mest bæredygtige løsning til dit projekt.

Kontakt os for rådgivning til LCA

JL Engineering er rådgivende ingeniører med speciale inden for alt lige fra tekniske installationer til energirenovering og bæredygtighed, med hovedkontor i Brøndby. Vi arbejder på hele Sjælland og står klar til at rådgive jer om, hvordan jeres byggeri kan foregå så bæredygtigt som muligt. 

Kontakt os i dag, hvis I ønsker rådgivning og sparring til jeres livscyklusvurdering.

Kontakt os

  • Forbedringer af indeklimaet vil forbedre sundhed og trivsel for ansatte og elever. Desuden er det påvist, at et godt indeklima forbedrer koncentration og produktivitet hos både børn og voksne. Med vores løsninger inden for indeklima, sikrer vi konkrete løft af sundheden og trivslen.

  • Energirenoveringer vil give besparelser i kroner og ører på bygningens drift. Desuden vil det betyde en besparelse i ressourceforbrug og CO2-udledning. Derigennem bidrager en energirenovering til jeres samlede klimaindsats.