Skip to main content

Energirenovering


I en tid med stigende energipriser og akut behov for at minimere CO2-aftrykket, er en energirenovering af jeres bygninger et vigtigt initiativ – både for økonomien og miljøet.

Hos JL Engineering er vi specialister i at hjælpe virksomheder, institutioner og boligforeninger med at træffe de bedste valg angående energioptimering og CO2-reduktion. Vi udarbejder en energiforbedringsplan med udgangspunkt i jeres behov.

Vi rådgiver om energirenoveringer på hele Sjælland og kan også rådgive jer til den bedste løsning. Kontakt os i dag for at høre mere om energioptimering af jeres bygninger.

Hvad er energirenovering?

Formålet med en energirenovering er at minimere ejendommens energiforbrug ved at lave forbedringer, som reducerer forbruget af varme og el. Der er nemlig store besparelser at hente ved at energirenovere, og der er mange muligheder, som kan energioptimere jeres bygninger. 

Omkostningerne i forbindelse med en energirenovering er hurtigt tjent ind igen på jeres varme- og elregning, og derfor er det en god investering. Energirenovering er også en god investering for miljøet, da en energioptimering reducerer jeres CO2-aftryk, og I vil hermed opnå en grønnere virksomhedsprofil.

Hvad består en energirenovering af?

En energirenovering kan se forskellig ud fra fra bygning til bygning. For at få mest muligt udbytte af energirenoveringen, skal den derfor målrettes den enkelte ejendom og behov. Hos JL Engineering tager vi udgangspunkt i den enkelte case, afdækker potentialet og finder en optimal løsning, hvor jeres budget og behov går op i en højere enhed.

En energirenovering tager afsæt i en energiforbedringsplan, som kan være forbedring af følgende områder:

Mange forskellige erhverv kan opnå store besparelser ved en energirenovering. I produktion-, industri- og landbrugsbranchen kan en energirenovering af belysning minimere strømforbruget og forbedre arbejdsmiljøet. En energioptimering vil desuden forbedre både medarbejderes og kunders oplevelse. 

JL Engineering kan hjælpe jer med at lægge en energiforbedringsplan, der tager udgangspunkt i jeres behov, så I ved, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind.

Hvordan kan en energioptimering betale sig?

En energioptimering kan betale sig på flere områder. Hvis ejendommens energimærke er dårligere end energimærke C, er det altid en god idé at udforske mulighederne for en energirenovering.

Ved en energioptimering af jeres bygning får I en lang række fordele:

  • I sparer penge på jeres varme- og elregning.
  • Med et mindre strømforbrug minimerer I jeres CO2-udslip.
  • I forbedrer sundheden og indeklimaet i jeres bygninger. Ventilation og god isolering af bygningen reducerer f.eks. risikoen for udvikling af astma og allergi, ligesom en forbedring af indeklimaet har betydning for at afhjælpe hovedpine og træthed.
  • Komforten indendørs vil blive forøget, da en energirenovering kan mindske træk og kuldenedfald fra vinduer, afhjælpe fugtproblemer samt sikre en behagelig temperatur.

I nogle tilfælde vil en optimering af varmecentralen i bygninger give store besparelser i forhold til at undgå strafafgifter fra forsyningsselskaberne. Hvis varmeanlægget i ejendommen ikke tillader at fjernvarmevandet bliver kølet tilstrækkeligt, vil der blive pålagt afgifter, der kan løbe op i tusindvis af kroner. 

Kan man søge tilskud til energirenovering?

Som virksomhed har I gode muligheder for at søge om tilskud til energirenoveringer, og vi hjælper jer gerne med det. 

Erhvervspuljen er en tilskudspulje til dansk erhvervsliv på 3,5 mia. kr., som løber frem til 2029. Puljen yder økonomisk støtte til små og store private virksomheder, der planlægger projekter, som vil spare energi eller CO2 fra energiudledninger. Tilskuddet dækker op til 50% af omkostningerne af energirenoveringen.

Ejerforeninger, andelsboligforeninger og almene boligforeninger kan også søge tilskud til energieffektiviserende tiltag hos forskellige energiselskaber. Vi kan hjælpe med at projektere løsningerne og dermed udarbejde ansøgningen om tilskud. Dette skal gøres inden der vælges entreprenør. Tilskuddet gives nemlig ikke med tilbagevirkende kraft. 

Vil I høre mere om jeres muligheder for energiforbedringer?

JL Engineering er rådgivende ingeniører med speciale inden for tekniske installationerenergiindeklima og bæredygtighed med hovedkontor i Brøndby.

Vi arbejder på hele Sjælland og står klar til at rådgive jer om, hvilke energirenoveringer der kan spare jer for høje varme- og elregninger.

Kontakt os i dag, hvis I ønsker en energiforbedringsplan, der minimerer jeres omkostninger samt styrker jeres grønne profil.

Solceller som bæredygtigt byggeri

Solcelleanlæg kan løse klodens stigende energibehov, og er især efterspurgt i bæredygtige byggerier som skal have et lavere energiforbrug. En investering i solceller kan på lang sigt nedbringe bygningens energiomkostninger betydeligt og samtidig reducere dens klimaaftryk. Hos JL engineering oplever vi en stigende efterspørgsel på denne type bæredygtigt byggeri. Vi rådgiver om solcelleløsninger til dine specifikke behov og tager hertil højde for økonomiske faktorer og miljøet. 

Vi tænker også kreativt for at integrere solcelleanlægget i bygningens arkitektur og sikre, at bæredygtighed ikke går på kompromis med det æstetiske udtryk. 

Hos JL engineering tilbyder vi rådgivning til solcelleløsninger, der tager højde for dine specifikke behov og krav. Vores rådgivere tager desuden økonomiske faktorer i betragtning og søger at minimere klimaaftrykket. 

Sådan arbejder vi med FNs Verdensmål

  • Forbedringer af indeklimaet vil forbedre sundhed og trivsel for ansatte og elever. Desuden er det påvist, at et godt indeklima forbedrer koncentration og produktivitet hos både børn og voksne. Med vores løsninger inden for indeklima, sikrer vi konkrete løft af sundheden og trivslen.

  • Energirenoveringer vil give besparelser i kroner og ører på bygningens drift. Desuden vil det betyde en besparelse i ressourceforbrug og CO2-udledning. Derigennem bidrager en energirenovering til jeres samlede klimaindsats.

Kontakt os for rådgivning

JL Engineering er rådgivende ingeniører med speciale inden for bæredygtighed, energirenovering og indeklima med hovedkontor i Brøndby.

Vi arbejder på hele Sjælland og står klar til at rådgive jer om, hvordan jeres byggeri kan foregå så bæredygtigt som muligt.

Kontakt os i dag, hvis I ønsker rådgivning og sparring til, hvordan I bygger bæredygtigt.

Kontakt os